Illustratorer   Om illustratorerne Godt at vide Rådgivning Bøger Kontakt Log ind

Bøger


den-store-hc-andersen-eventyrbog

Den Store H.C. Andersen Eventyrbog
Udgivet af Forlaget Eudor 2022.

89 kendte og ukendte eventyr fortalt i billeder
af 89 medlemmer af Illustratorerne i Dansk Forfatterforening.

På hver sin unikke måde fortolker hver illustrator et
udvalgt eventyr. Nogle af eventyrene er meget kendte,
men mange af eventyrene er ukendte for de fleste.
Illustrationerne kan åbne dit øje for det ukendte
og vise dig en eventyrlig verden, som du ikke vidste fandtes.

Bagerst i bogen kan du læse om H.C. Andersens
liv og finde inspirerende opgaver, hvor du blandt
andet selv kan illustrere et eventyr.

Bogen kan købes HER




Den_Store_Ordsprogsbog


Den Store Ordsprogsbog
Udgivet af Gyldendal, 2016.

I den store Ordsprogsbog finder du 150 ordsprog fra hele verden – 90 af dem er illustreret af 90 medlemmer af Illustratorerne i Dansk Forfatterforening..

Den kan købes lige HER



Lektørudtalelse januar 2017
Kort om bogen
“Godt følgeskab gør korte mile” – tiden flyver i selskab med denne skønne bog, der er oplagt at anvende i undervisningen på stort set alle klassetrin. Den er mindst lige så anvendelig derhjemme, til dialogisk læsning med børn fra 5 år og op, eller til voksne læsere, der læser børnebøger for illustrationernes skyld.

Beskrivelse
90 kendte og mindre kendte tegnere, som Hanne Bartholin, Rasmus Bregnhøi og Michael Wettendorf, fra Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening har fået til opgave at illustrere et ordsprog. På hvert opslag er der et ordsprog på venstre side og den tilhørende illustration på højre. Bagerst findes, foruden en illustratoroversigt, opgaver og forslag til aktiviteter og yderligere 60 uillustrerede ordsprog. Bogen giver ingen forklaringer på ordsprogene, men lader i stedet illustratorernes fortolkning af ordsproget være indgang til en forståelse af dette.

Vurdering
Helt igennem pragtfuld bog, der i al sin enkelhed lader læseren opleve og tænke over samspillet mellem ordsproget og illustrationen. Den fremviser på fornemmeste vis mangfoldigheden og kvaliteten blandt danske illustratorer og er på én gang både seriøs og underholdende sprog- og billedformidling.

Til bibliotekaren
Oplagt anskaffelse, der bør indkøbes til ethvert folkebibliotek og PLC Lektør: Signe Rugtved Andersen